Image
børn i bilen
Image
børn i bilen

Circle K støtter gode formål

Hos Circle K støtter vi organisationer og velgørende tiltag, så vi sammen kan skabe positive samfundsbidrag og træffe bæredygtige valg. Her har vi især fokus på tiltag for sårbare børn og unge samt lokale tiltag.
Image
Børnekaffe

Børns Vilkår

Vi har siden 2019 haft et samarbejde med Børns Vilkår med kampagnen BørneKaffe, som har resulteret i, at der er indsamlet over fem millioner kroner til BørneTelefonen (anonym telefonrådgivning for børn). Donationerne er bl.a. gået til at udvide BørneTelefonens åbningstid, så den nu er døgnåben.

Børnekaffen er nu tilgængelig hele året rundt.

Sidste år rejste Circle K i alt 1 mio. Kr., som gik til finansiering af Børns Vilkårs nye rådgivningstilbud, HØRT, som er målrettet unge mellem 15-24 år, og vi vil fortsætte partnerskabet fremadrettet.

Læs mere om Børns Vilkår

Image
julemærkefonden logo

Julemærkefonden

INGO-kæden er på 7. år strategisk partner og samarbejder med Julemærkefonden i kampen for børn, der mistrives og står uden for fællesskabet.

Julemærkefonden og deres fem Julemærkehjem hjælper hvert eneste år over 1.000 børn, der er ensomme, bliver mobbet og mistet har troen på sig selv, til et bedre liv.

Totalt donerer INGO ca. 500.000 kr. til dette fantastiske formål! Det sker gennem en fast årlig donation på 250.000 kr. samt både interne og kunderettede fundraiser-aktiviteter, der alle har til formål at skabe øget opmærksomhed på Julemærkefondens arbejde og hjælpe til med at drive Julemærkehjemmene.

Læs mere om Julemærkefonden 

Image
fødevarebanken logo

FødevareBanken

I 2022 indledte vi et spændende samarbejde med nonprofitorganisationen FødevareBanken, der aktivt bekæmper madfattigdom og reducerer madspild. Det gør de ved at modtage overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister, som deres 200 frivillige ildsjæle hver dag kører ud til 370 modtagersteder. Fødevarebanken har 20 kølebiler, der triller rundt på de danske landeveje og som kører betydelige afstande hvert år. De mange kilometer kræver naturligvis meget brændstof, og derfor har vi valgt at støtte dem og indgået en rabataftale på brændstof med dem, så vi nu betaler halvdelen af udgifterne. 

Derudover har vi de sidste par år forsynet FødevareBankens 200 frivillige med termokrus, der giver dem varm og gratis kaffe på alle vores stationer, når de dagligt kører ud til modtagerstederne med overskudsmad.

Og har senest har vi valgt at udvide vores støtte til FødevareBanken ved at opsætte og installere tre ladebokse til deres el-kølebiler.

Vi er glade for at støtte FødevareBanken og hjælpe med at bekæmpe madspild og madfattigdom samt hjælpe endnu flere modtagersteder.

Læs mere om FødevareBanken

Image
logo

Donation til Hellebroen og børnehjemmet Løkkehus

Det seneste år har vi doneret penge til Hellebroen, som er en privat velgørende forening, der har til formål at hjælpe unge hjemløse og udsatte mellem 18-29 år i en samlet indsats. Foreningen driver både værested, herberg, udslusningsboliger og et kontorhotel, hvor de unge kan arbejde og tjene penge. Der er ca. 120 unge fast tilknyttet Hellebros værested.

Herudover har vi doneret penge og julegaver til børnehjemmene Tankefuld og Skovsbovej i Svendborg. De blev samlet ind af vores medarbejdere til en juletræsfest i december for medarbejdere og familier. Forud for juletræsfesten var der også samlet ind og købt personlige julegaver til alle børn på børnehjemmet.

Læs mere om Hellebroen

Læs mere om Tankefuld

Læs mere om Skovbovej