Image
grønne transport
Image
økonomisk kørsel

Danskerne: Vi er klar til grønnere transport

7 ud af 10 danskere efterlyste i 2020 en grøn omstilling af transporten. Langt størstedelen af danskerne mener, at den grønne omstilling af transporten er vigtig – også selvom det vil påvirke danskernes egen privattransport, viser en ny befolkningsundersøgelse. Hos Circle K Danmark hilser vi interessen for grønne løsninger velkommen, hvor vi vil komme danskerne i møde med nye tiltag.

Danskerne er klar til at tage ansvar og til at betale ekstra for at bidrage til grønnere transport. Det viser en ny befolkningsundersøgelse gennemført af YouGov for Circle K Danmark. Her svarer 7 ud af 10 danskere (70%), at det er vigtigt med en klimavenlig omstilling af transporten, selv om det kan påvirke deres egen privattransport. Hele 3 ud af 4 danskere (75%) mener, at de som privatbilister bærer en del af ansvaret for at bidrage til den grønne omstilling af privatbilismen.

Biobrændsel, flydende el og strøm

Hos Circle K vil vi gøre, hvad vi kan, for at støtte danskerne i at omstille transport til mere grønne løsninger. Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, skal vi alle bidrage. Hos Circle K Danmark bidrager vi med at tilbyde en treenighed af klimavenlige, CO2-reducerende og innovative, alternative drivmidler i form af vores HVO100, 300 kW lynladestandere og vores investering i e-methanol (fra Power-to-X teknologi).

De første seks stationer med HVO 100-pumper er allerede åbnet i starten af 2021. Det fantastiske ved HVO 100 er, at det er et 100% fossilfri og palmeoliefri biobrændsel. Det betyder, at man kan reducere sin CO2-udledning med op til 90% sammenlignet med traditionel diesel. Læs mere om HVO 100 her.

I 2021 er vi også begyndt med at etablere et stærkt netværk af elladestandere på tværs af landet, hvor du vil kunne lade din bil op på kun ca. 20 min. Vores vision er, at du skal kunne ”tanke” el, på samme måde som du i dag tanker benzin eller diesel.

Til den tunge transport vil vi også i fremtiden kunne tilbyde at køre på e-methanol – eller som vi kalder det: ‘flydende el’. Den flydende el er lavet på overskydende strøm fra vind- og solenergi og opfanget CO2 fra luften – og lavet om til et flydende, CO2-neutralt drivmiddel. I løbet af 2021 vil vi have vores første station med methanol, hvor vi vil køre en særlig test med pumper med methanol. Læs mere om ‘flydende el’ her.

Et emne med høj prioritet og stort potentiale

Undersøgelsen viser også, at danskerne opfatter privattransport som et af de vigtigste områder for den grønne omstilling. Omtrent halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen (48%) svarer, at privattransporten er det vigtigste område at ændre på, når det kommer til transport.

Det overgås kun af flytransport, som 2 ud af 3 finder vigtigst (64%). Og med over tre millioner privatbiler på de danske veje, så er privattransporten netop et område, der har potentiale til at kunne skubbe Danmark i en langt grønnere retning. CO2-udledningen for person- og lastbiler anslås ifølge Danmarks Naturfredningsforening at udgøre over en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af CO2. Det kalder på handling!

Vi får stadig flere biler i Danmark, og det har derfor enorm betydning, hvad der driver de motorer, som holder os kørende. Her skal det som bilist være lettere at vælge et grønnere alternativ. Og det gælder i lige så stor grad i den kollektive transport, som også fungerer som en væsentlig del af de private transportmuligheder.

Vi arbejder derfor fokuseret på at gøre alternative brændstoffer tilgængelige for både transportvirksomheder og privatbilister, samtidig med at vi snart vil gøre det nemmere og hurtigere for elbilister at få ladet deres biler på tværs af landet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Circle K blandt 1021 respondenter i foråret 2020.

Det er vigtigt at omstille privattransporten i en mere klimavenlig retning, også selv om det kan påvirke mig som forbruger

  Total (%)
Enig 70
Hverken enig eller uenig 16
Uenig 9
Ved ikke 5

Jeg har som privatbilist også et ansvar for at bidrage til omstillingen af privattransporten i en mere klimavenlig retning

  Total (%)
Enig 75
Hverken enig eller uenig 13
Uenig 6
Ved ikke 6

Hvor uenig eller enig er du i følgende udsagn? Jeg gør noget i hverdagen for at leve mere klimavenligt

  Total (%)
Enig 65
Hverken enig eller uenig 23
Uenig 10
Ved ikke 2

Nedenfor er angivet en række områder inden for transportsektoren, som alle bidrager til den danske udledning af CO2. Hvilke af disse vil du mene er vigtige at gøre noget ved for at mindske Danmarks klimapåvirkning?

  Total (%)
Flytransport 64
Privattransport 48
Varetransport 38
Shipping/skibsfragt 36
Ved ikke 13
Det er ikke vigtigt at gøre noget ved nogen af dem 5

 

Kilder: 
Danmarks Naturfredningsforening: Transport
FDM: Nu har vi tre mio. biler

Image
Fasttrack

Mindre kø og tomgang – mere fast track

Hvis du er træt af at holde i kø eller tomgang, så læs med her, hvor Circle K præsenterer det vi kalder Fast Track. Det er Circle K’s helt særlige baner ved pumpen, der gør det lettere og hurtigere at komme til og fra et pitstop med optankning…

Image
Foodcoach

Få de allerbedste mad-på-farten oplevelser

Hvad er egentlig en foodtrainer? Og hvorfor har Circle K implementeret foodtrainer-konceptet i vores mere end 225 butikker landet over? Det kan du læse mere om her, hvor Circle K sætter fokus på unikke ’Mad-på-farten’ oplevelser…

Image
hero_bezin_diesel_665x374px.jpg

Skal du vælge benzin eller diesel?

Er du også i tvivl om, hvilken slags brændstof din næste bil skal køre på? Så læs mere her, for at få den rette rådgivning i, hvordan du over tid, kan bruge færre penge på brændstof, og passe bedre på miljøet…